Skære- og gennemboringsteknologi: Enhver termisk skæreteknologi, undtagen i nogle få tilfælde, hvor den kan starte fra kanten af pladen, kræver generelt gennemboring af et lille hul i pladen. Tidligere brugte man på laserstemplingskompositmaskiner et hul til først at lave et hul, og derefter blev laseren brugt til at skære fra det lille hul. For laserskæremaskiner uden stanseanordning er der to grundlæggende piercingmetoder:
(1) Sprængningspiercing: Efter kontinuerlig laserbestråling dannes en pit i midten af materialet. Derefter fjerner en oxygenstrøm koaksial med laserstrålen hurtigt det smeltede materiale for at danne et hul. Hullets størrelse er generelt relateret til pladetykkelsen. Gennemsnitsdiameteren af sprængning er halvdelen af pladetykkelsen. For tykkere plader er sprængningshullets diameter derfor større og ikke rund, hvilket gør den uegnet til dele med høje-krav (såsom oliesigterør) og kun egnet til skrotmaterialer. Ydermere, da ilttrykket, der bruges til gennemboring, er det samme som under skæring, er der betydelige sprøjt.
(2) Pulspiercing: En høj-peak-pulserende laser bruges til at smelte eller fordampe en lille mængde materiale. Luft eller nitrogen bruges ofte som en hjælpegas til at reducere huludvidelse på grund af eksoterm oxidation. Gastrykket er lavere end ilttrykket under skæring. Hver laserimpuls producerer kun små partikler, der gradvist trænger dybere ind; derfor tager det flere sekunder at gennembore tykke plader. Når piercingen er færdig, erstattes hjælpegassen straks med ilt til yderligere skæring.
Ydermere kræver pulspiercing et pålideligt gasvejstyringssystem til at skifte mellem gastyper og -tryk og til at styre gennemboringstiden. Ved pulspiercing er overgangsteknikken fra pulspiercing med arbejdsemnet stationært til kontinuerlig skæring med konstant-hastighed afgørende for at opnå snit i høj-kvalitet.