Jan 04, 2026

Svejsemetoder af lasersvejsemaskiner

Læg en besked

Modstandssvejsning

Det bruges til at svejse tynde metaldele. Emnet klemmes fast mellem to elektroder, og der tilføres en stor strøm for at smelte de overflader, hvor elektroderne kommer i kontakt, således opnås svejsning gennem emnets modstandsopvarmning. Arbejdsemnet er tilbøjeligt til at blive deformeret. Modstandssvejsning samles fra begge sider, mens lasersvejsning kun samles fra den ene side. Elektroderne, der bruges til modstandssvejsning, kræver hyppig vedligeholdelse for at fjerne oxider og metal, der klæber til emnet. Lasersvejsning af tynde metaloverfladesamlinger involverer ikke kontakt med emnet, og laserstrålen kan trænge ind i områder, der er vanskelige at nå med konventionel svejsning. Svejsehastigheden er også høj.


Argon buesvejsning

Bruger ikke--forbrugelige elektroder og beskyttelsesgas, der ofte bruges til at svejse tynde emner, men svejsehastigheden er langsommere, og varmetilførslen er meget større end lasersvejsning, hvilket gør deformation mere sandsynlig.


Plasma buesvejsning

Svarende til argonbuesvejsning, men dens brænder genererer en komprimeret lysbue for at øge lysbuens temperatur og energitæthed. Det er hurtigere og har en større penetrationsdybde end argonbuesvejsning, men mindre end lasersvejsning.

 

Elektronstrålesvejsning

Den er afhængig af en stråle af accelererede elektroner med høj-energi-tæthed til at bombardere emnet, hvilket genererer enorm varme inden for et lille, tæt område på emnets overflade, hvilket skaber en "nøglehuls"-effekt, hvorved der opnås dyb penetrationssvejsning. De største ulemper ved elektronstrålesvejsning er kravet om et højt-vakuummiljø for at forhindre elektronspredning, udstyrets kompleksitet, begrænsningen af ​​emnets størrelse og form ved vakuumkammeret og de strenge krav til emnets samlingskvalitet. Ikke-vakuumelektronstrålesvejsning kan også udføres, men dårlig fokusering på grund af elektronspredning påvirker resultaterne.

Send forespørgsel